Stejlehavehuset ved Nørreballe Nor

…sagde en præst forleden, og det er jo ganske rigtigt, tænkte jeg.

Historien om Stejlehavehuset ved Nørreballe Nor fortæller ikke bare historien om at gennemrenovere et gammelt hus fra 1749, men også om at opbygge et sted på tilhørsforhold, solidt venskab, skabe tilbagevendende traditioner - altså ikke bare være i eller have genopbygget et smukt gammelt hus, men også opbygget et hjem på Langeland. 

Det gamle bindingsværk fiskerhus oprindeligt på 60 m2 hedder Stejlehave efter en gartner, der boede der, før man fik vejnavne og husnumre. Her bor familier, som er kommet i huset siden 1972 og har været der lige siden 3- 4 måneder hver sommer.

Tilhørsforholdet til huset -  og i dag det delte ejerskab - bygger på et livslangt venskab mellem børnene af et forældresvenskab fra arbejdstider på Langeland, og som idag også inkluderer børnenes børn. En smuk fortælling om nedarvede venskaber, godt gået forældregenerationer.

Huset blev oprindeligt købt i 1961 for 8.500 kr. og trængte meget til vedligehold og opdatering.

Der var eksempelvis ikke rindende vand – blot en pumpe i haven. Toilettet var en spand i det lille lokumshus, som blev tømt i et hul i jorden. Tømningstjansen, siger sig selv, var på ingen måde populær.

Lyset var petroleumslamper, og der var ingen strøm.

Alligevel er fortællingen, at børnene holdt rigtigt meget af oplæsningsaftener i lampens lys, de syntes, det var hyggeligt trygt og dejligt -også med kun stearinlys eller lommelygter ved sengetid. Men i det lange løb blev det for primitivt, så strøm blev lagt ind.

Sammen overtog  barndoms- venneparret huset i 1985, og siden er der ikke bare kommet elektricitet til, men også gæstehuse og anneks mv.

Meget er renoveret efter ‘ genbyg principper’, materialer hentet fra nedrevne nabogårde, og det før det var en trend ….

Det fortælles:

Gennem de mange år vi har været i Stejlehaven, har der været besøg af rigtigt mange venner, familie og bekendte hver sommer, selvfølgelig på grund af den smukke natur: Hatbakkerne, Nørreballe Nor – som ligger smukt lige overfor Stejlehaven samt Gulstav, Keldsnor fyr, Ristinge havn – med friske fisk, Ristinge hale med udsigt til Marstal og øerne ude i det Sydfynske farvand, Bagenkop, også med friske fisk og ikke mindst Hesselbjerg Strand (Østersøbadet). Som er der, vi oftest bader, men hvis vestenvinden er meget kraftig, går badeturene til Bukkemose Strand, hvor vi så er i læ. Til disse strande er der mange daglige badeture hen over sommeren og altid en fast tur kl. 17, som vi kalder ”badebussen”.

Det sociale med børn og besøgende har altid været vigtigt for os. En søn holdt sin 30 års fødselsdag i Stejlehaven med mange af sine venner og familie. Vores børn og deres og vores venner kommer hvert år til: Møllebakkefesten i Hesselbjerg, havnefesten i Bagenkop og Frikadellefestivalen i Lohals.

Der har i årenes løb været kæmpe ålegilder i haven, og andre hyggelige sammenkomster ved bålet bl.a. Skt. Hansaften, vi er mange og altid gør vi indkøbene lokalt, da vi finder det vigtigt at støtte.

Udsigten fra haven er lige ud over Nørreballe Nor, og hattebakken lige overfor har venligt bøjet sig, så Stejlehavehusets udsigt er uforstyrret, hvor heldig kan man være.

Når fortællinger om somre og sammenkomster i haven foldes ud, kommer scener fra filmen  “ Dansen med Regitze” til mig 

.. en midsommeraften i en skøn have med udsigt til vandet og gode relationer tæt på, kan man ønske sig mere. 

De “gamle” kan jo så i denne sammenhæng unde sig en stund på ‘ solnedgangsbænken’ foran huset.

Allerede i januar har de første fra familien booket sig ind 14 dage til sommer, da det af og til kan være svært at få en ledig hytte. Når der er fuld belægning, bliver det nogle gange nødvendigt for de yngste at bo i telte, hvilket de, når vejret er godt, finder ganske fornøjeligt.

“Ikke et år uden mit elskede Langeland”, sagde et af mine børnebørn, da ferielogistikken syntes ikke at kunne gå op - og sådan kan det at høre til eller følelsen af ikke bare at have et  sommerhus, men et  sommer “hjem” udtrykkes af en 5 årig. 

Det gamle var plum-råddent. Herefter skiftede vi hver sommer en del af tavlene (murværket) og bjælkerne i bindingsværket og vinduerne.

Vi var så heldige, at vi på en gård i nærheden, som skulle rives ned, kunne købe vinduerne fordelagtigt.

Vi købte også bindingsværk egebjælker fra nedrivninger. Så sommer efter sommer blev huset renoveret og isoleret.