Lærkebo og Stikkebo

Lærkebo og Stikkebo ... sådan hedder børnebørnenes huler i haven, og de præsenteres stolt på en rundtur i den dejlige lukkede have. Jeg besøger et par bedsteforældre med et langt pædagogisk virke bag sig, og det fornægter sig ikke i tilgangen til deres egne børnebørn. Ingen hemmelighed, at vi finder en dyb klangbund her - rundet af årevis langt arbejde i netop det pædagogiske felt, som jeg også er.

Bedstefar Jørn har et værksted her på Langeland, ja, faktisk var det nærmest en præmis for ham for overhovedet at kunne tænke fritidshustanker, og naturligvis har han en ekstra høvlebænk, som hurtigt kan findes frem når drengene er der, for så skal der produceres lanser, spyd og skolde -og ser de ikke helt ud som de skal ifølge børnebørnene, så får bedstefar besked på lige tjekke på telefonen, ja, sådan er vi op imod store autoriteter. Der snittes, høvles og skæres til stor glæde for alle.Jørn hygger ikke bare med børnebørnene på værkstedet, han drejer også smukke ting og udstiller lokalt på markeder. Parentetisk nævnt så drømmer han om en dag at kunne lave kursusvirksomhed i fritidshuset. Kirsten, Jørn og jeg bliver enige om, at der er så mange gode lokale tiltag på Langeland og det er nemt at blive en del af initiativerne, hvilket er noget af det, der gør det rart at være på øen. 

Vi har aftalt at mødes i familiens fritidshus, så jeg kører sydover, sjovt som det er for en Nordlangelængder, at syd for Rudkøbing så er hverken landskabet eller stednavnene så kendte, men jeg finder vej og oplever en del af Langeland, som jeg ikke kender så godt. Familien har det hyggeligste hus, hvor der er tændt op i brændeovnen og stearinlys i vinduerne, jeg sætter mig til det lækreste kaffebord og kigger fra min plads ud over de bugtende marker. Selv her på en grå vinterdag er landskabet så mildt og så smukt.

Familien er på Langeland lidt ved et tilfælde, de har holdt ferie nogle gange ved Ristinge, og allerede den gang blev det formuleret, at hvis de nogensinde skulle tænke på et sommerhus, så skulle det være på Langeland nær Ristinge og det vidunderligt vand: Vi havde kigget lidt på huse i området og på andre øer, men det med at være afhængige af færgeforbindelser afholdt os - så hellere leve med det evige vejarbejde på broerne på vej hertil, fortæller de. For 12 år siden så familien deres hus i en boligportal i Rudkøbing. Det var i 2010, og især hæftede de sig ved, at de kunne købe og få fritidshusstatus. Vi bliver hurtigt enige om, at ophævelse af bopælspligten er altafgørende for Langeland. Mulighederne i huset passede familien som fod i hose, her er fredeligt og roligt, en dejlig have, nok soverum til alle - og ikke at forglemme et opvarmet værksted.

Familien nyder nu Langeland på 12. år. Vi taler lidt om, hvorvidt det et for langt at køre, når nu vi bor i Jylland - men er enige om, så længe vi kan og nu har bedre tid end i løn-arbejdstider og dermed kan undgå fredag og søndagstrafik - så er miljø - og kulisseskiftet af stor betydning.

På spørgsmålet om, hvad der er særligt ved Langeland, så er svaret fra familen: Den afvekslende natur vi har skov, eng, mose og mark og så hatbakkerne … vi har dem jo i baghaven, alt er i gå afstand. Her er Nattergale og frøer … og så roen. Vi nyder også meget udflugter både i bil og på cykel til eksempelvis Lindelse Nor, ned til hestene i Bagenkop, gåture på Ristinge Klinten og Nørreballe Nor, Øhavstien osv.

Det er tydeligt, at familien er godt og grundigt indfældet i deres område. De fremhæver fornøjelsen og stemningen ved at købe friske fisk på Ristinge havnen, fornøjelsen ved at klunse lidt på genbrugspladsen ….. og finde en defekt cementblander, som naboerne sidenhen afslører, at de også har forsøgt sig med, ægte genanvendelse og bæredygtighed må man sige.

Det er altid noget at vedligeholde på et gammelt hus, og nogle gange kan man spørge sig selv, hvorfor orker vi jævnligt at være i arbejdslejr, og svaret er: Vi nyder det sådan herovre, vi går og finder ting til huset og får lavet noget, vi bliver så glade af begge dele. Kirsten og Jørn slutter med et statement: