Gå Langeland rundt - Etape 6 - 12 km - Rudkøbing - Korsebølle
Du går fra Langelandsbroen i Rudkøbing nordpå langs frugtplantager og Langelandssund, en charmerende kyststrækning med bugter og vige og lave lerklinter.
Etape 6 af Langeland Rundt begynder, hvor Øhavsstien krydser Nordre Landevej i Rudkøbing, dvs. ved foden af Langelandsbroens østlige ende.
Du følger Øhavsstien, som er skiltet, nordpå de første 2 kilometer og fortsætter derefter langs kysten rundt om Næshoved. Efter at have passeret to fine shelters på kysten og flere gode badestrande, når du frem til Korsebøllevej, hvor etape 6 slutter.
Næshoved og Åsø Strand er nogle af de mange fine lokaliteter på etape 6.
Praktisk at vide
Overnatning (campingpladser, teltpladser, shelters):
Rudkøbing (campingplads/vandrerhjem)
Rifbjerg (shelter)
Pæregård Strand (2 shelters)
Indkøb: Rudkøbing. Tullebølle
Spisesteder: Rudkøbing. Tullebølle. Tranekær