VisitLangeland Media Center
Materialet må kun bruges til markedsføring af Langeland, Strynø, Siø og Øhavet som rejsemål.
For at få adgang til materialet skal du læse brugsbetingelserne
VisitLangeland har et stort udvalg af billeder og video, som udelukkende må benyttes til markedsføring og promovering af Langeland, Strynø og Siø som feriedestination, mod kreditering af fotografens navn og VisitLangeland. Materialet må ikke bruges kommercielt på produkter der sælges med henblik på fortjeneste eksempelvis plakater, nøgleringe, postkort m.v.
Foto:ELS production
Retningslinjer for brug af billeder fra VisitLangeland
Følgende betingelser gælder ved brug af materiale fra VisitLangeland mediecenter:
Vi giver hermed en vederlagsfri, ikke-eksklusiv brugsret til materialet.
Materialet må kun anvendes i forbindelse med promovering af Langeland, Strynø og Siø som besøgsdestination, herunder promovering i alle skriftlige medier, danske såvel som udenlandske (f.eks. annoncer, brochurer, magasiner, aviser), i alle elektroniske og digitale medier samt på internettet.
Brugsretten til VisitLangeland mediecenters materiale må ikke overdrages til tredjemand.
Materialet må kun beskæres og tilpasses under hensyntagen til fotografens ophavsret, jf. ophavsretslovens § 3.
Som udgangspunkt skal fotografens navn altid fremgå af det anvendte materiale (eller i kolofonen).
Materialet må ikke bruges på en stødende måde eller i en stødende sammenhæng. Eksempelvis betragtes det som stødende, hvis et foto vises sammen med produkter, der sælges med henblik på fortjeneste (f.eks. plakater, postkort, kort, spil, nøgleringe og lignende).
Hvis materialet indeholder afbildninger af kunstværker eller andre ophavsretligt beskyttede værker, skal der indhentes skriftligt samtykke til brug af fotomaterialet fra kunstneren eller andre indehavere af ophavsret.
Såfremt betingelserne heri ikke overholdes, har Langeland Kommune (ejer af VisitLangeland mediecenter) eller Destination Fyn (ejer af Visitfyn mediecenter) alle beføjelser til at påberåbe sig misligholdelse af aftalen
- herunder krav om erstatning - og efter skriftligt påkrav vil brugsretten til billederne blive ophævet med øjeblikkelig virkning.
Langeland Kommune eller Destination Fyn kan til enhver tid gøre sine rettigheder gældende, og med et rimeligt varsel - også i tilfælde, hvor der ikke er sket aftalebrud eller krænkelse - kan Langeland Kommune eller Destination Fyn ophæve brugsretten, og i sådanne tilfælde kan Langeland Kommune eller Destination Fyn ikke drages til ansvar for eventuelle krav.
Langeland Kommune og Destination Fyn forbeholder sig ret til at overdrage ethvert krav, som en eller flere fotografer måtte gøre gældende mod Langeland Kommune / Destination Fyn på baggrund af manglende overholdelse af nærværende betingelser, herunder krænkelse af en eller flere fotografers ophavsret.
Eventuelle tvister om fortolkning af nærværende vilkår skal afgøres efter dansk ret med Sø- og Handelsretten i København som værneting.
Brugsretten til materialet gives under forudsætning af, at ovenstående vilkår og betingelser accepteres.
VisitLangeland (Langeland Kommune)
Destination Fyn
Maj 2024