© Foto:
Brandstationen Rudkøbing
Brandstationen i Rudkøbing blev indviet 19. november 1950 og er tegnet af arkitekt Rasmus Madsen.
Tårnet:
Brandstationens 18 meter høje tårn blev tidligere anvendt til udkig over byen – særligt i tordenvejr, hvis telefonen blev afbrudt, stod brandfolkene klar i tårnet for at kunne rykke hurtigt ud i tilfælde af lynnedslag.
Tårnet har også været anvendt til ophængning og tørring af brandslanger. Tårnets yderside blev anvendt til øvelser, så brandfolkene kunne træne klatring.
Fra tårnet var adgang til ”Brandmændenes Pudserum for Uniformer”.