Fiskeplads: Ristinge Hale
God fiskeplads til fiskeri efter havørred og hornfisk – også om sommeren.
Der er gode fiskemuligheder både langs klinten samt på vestsiden af Ristinge Hale.
Havbunden byder på store sten og en stor vegetation af både blæretang og ålegræs.
Mange steder bliver vandet hurtigt dybt.
Mod halens spids er mere lavvandet med mere sand, men de enkelte mørke områder kan sagtens huse ørreder.
Parkering for enden af Halevejen helt ned til kysten. På parkeringspladsen findes et offentligt toilet.
OBS: Du skal have et gyldigt fisketegn for at fiske her. Køb dit fisketegn her
Sæson:
Her er gode chancer for fangst fra marts til maj samt fra juli til oktober.
Husk altid at læse op på fredningstider for de enkelte arter og fiskepladser.
På fishingindenmark.info kan du finde mere information om aktuelle vejr- og vandforhold.