©  Foto:

Helle Scharling-Todd - Glaskunstner

Helle Scharling-Todd er en pionér indenfor glas- og mosaikkunst. Hendes værker kan opleves flere steder i verden

Et poetisk input i hverdagen

Helle Scharling-Todd er født på Langeland, men bosat i Ventura, Californien. Hun har dog stadig et hus i Tullebølle, som hun besøger hvert år.

Hun har en særlig interesse for kunst i det offentlige rum og med sit arbejde, ønsker hun at bringe den poetiske dimension ind i det rum, som vi alle bevæger os i. 

For Helle Scharling-Todd er:
“Kunst som musik, den stimulerer hjernen og vores sanser. Med dette i tankerne udfører jeg mine værker med fokus på rummet, formerne, farverne, linjerne, rytmen og indholdet. Kunstnere er billedskabere og som verdens antenner føler, tænker og udtrykker de virkeligheden. Jeg er inspireret af den tyske Bauhaus-bevægelse og de tidlige mexicanske vægmalere, bl.a. David Alfaro Siqueiros.”

Skulptur af Helle Scharling-Todd

Biografi

Fra 1965-1974 uddannede Helle Scharling-Todd sig på forskellige kunstakademier rundt omkring i verden, og siden 1970’erne har hun udstillet et utal af gange i ind- og udland samt skabt en lang række udsmykninger til det offentlige rum.

Glas mosaik i Bagenkop Kirke - kunst på Langeland

Hvis du vil se mere…

Kan du besøge Bagenkop Kirke, hvor Helle Scharling-Todd har lavet den store glasmosaik i vinduet over kirkens alter. Du kan høre Helle selv fortælle om dette værk i podcasten ’Lyt til kunsten’, som du finder her.