Hulbjerg Jættestue

På Sydlangeland lidt øst for Bagenkop ligger jættestuen Hulbjerg på en bakke.
Særligt når man kommer fra øst ad Søgårdsvej får man indtryk af et monumentalt bygningsværk.

I 1875 blev jættestuen beskrevet som "en af torn overgroet høj" hvor to eller tre dæksten var synlige på toppen. Den ene dæksten var desuden "vreden ud af sit leje". I 1947 var tre dæksten og en bæresten synlige.

Udgravnings- og restaureringsprojekt
I 1960 gik Langelands Museum i gang med et stort udgravnings- og restaureringsprojekt. Arbejdskraft blev skaffet ved offentlig støtte og anviste arbejdsledige blev sat til det tunge arbejde ved udgravningen.

Rester efter mindst 53 mennesker - hvoraf 17 var børn
Ved udgravningen fandt man i kammerets sydende og den inderste del af gangen svære knogledynger og rige fund af genstande af ler, flint, ben og rav. Undersøgelser af knoglematerialet kunne fortælle at der var rester efter mindst 53 mennesker, hvoraf 17 var børn.
Ved hjælp af kulstof-14-datering kunne man også fastslå at menneskerne hvis knogler var anbragt i jættestuen, ikke havde levet samtidig, dvs. at jættestuen var blevet brugt over en lang periode, sandsynligvis over mange århundreder fra det blev opført i slutningen af det 4. årtusind f. Kr.

Interessant fund: Tandindgreb
Blandt enkeltfundene var to kranier specielt interessante. I en af underkæberne var der flere tænder tilbage, og én af kindtænderne havde et hul! Hullet var 4 mm i diameter og 6 mm dybt og efter al sandsynlighed lavet med et flintbor: Med moderne scanningudstyr kunne man påvise de karakteristiske runde ridser som et roterende bor laver. Patientens tænder havde svære kariesangreb og en kronisk betændelsestilstand som har været meget smertefuld. Indgrebet har nok skullet lindre og afbøde smerten. I et nutidigt forsøg på at gentage indgrebet på en anden tand tog det fem et halvt minut at gennemføre det!

Hjalp det så – dette omfattende indgreb? Ja, vi ved selvfølgelig ikke om patienten blev smertefri efter boringen, men vi ved i det mindste at han levede en tid derefter. Fra flere scanninger kunne man nemlig se at der på selve hullets overflade var dannet tandsten. Og det kan kun være sket mens patienten var i live. Fundet er Danmarks ældste tandboring.

Interessant fund: Hul i kalotten
Det andet kranie som var specielt interessant, havde også et hul, men her i selve kalotten, lidt over tindingen. Sandsynligvis er der lavet et hul for at lette trykket på hjernen efter en skade. Om det har været efter et uheld eller efter et slag, ved vi ikke, men hullet sidder foran på venstre side, hvilket stemmer med skade efter et slag fra en højrehåndet person. Indgrebet kaldes en trepanation og er kendt fra flere fund fra stenalderen. Hullets kanter viser nydannelse af knoglemasse – derfor kan vi også her sige at patienten ikke bare overlevede indgrebet, men faktisk også levede en tid efter det.

Begge kranier er udstillet på Langelands Museum på Jens Winthers Vej 12 i Rudkøbing.

Jættestuen blev efter undersøgelsen restaureret. De manglende dæksten blev erstattet af granitblokke tidligere brugt af vejvæsenet!

(Tekst & billeder fra: "Fortidsminder på Langeland", af Morten Gaustad)

Geopark Det Sydfynske Øhav

Hulbjerg Jættestue er udpeget som et fortidsminde med særlig kulturarv i Geopark Det Sydfynske Øhav.
Du kan læse mere om den aspirerende UNESCO Global Geopark på geoparkoehavet.dk