Jættestuen Annemosehøj
Fritstående jættestuekammer i stærkt afpløjet rest af den oprindelige høj.
500 meter syd for dyssekammeret ved Augløkkevej ligger jættestuen Annemosehøj, bagved et hus ved vejen og 50 meter ind på dyrket mark.
1 kilometer langs vejen kan man altså se 3 imponerende bygningsværker fra yngre stenalder – det vidner om hvor tæt disse megalitter blev bygget over en relativt kort periode.
Hvis man havde besøgt stedet før 1854, ville man desuden kunnet se endnu en jættestue »af samme art og størrelse … på nærmeste knold mod nordøst«. Den blev imidlertid ryddet af Vejvæsenet.
Siden hen så man ikke mere til den fjernede jættestue – indtil man i 1903 pløjede en stridsøkse op som blev givet til det nye Langelands Museum.
I 1918 blev så menneskeknogler pløjet op, og Langelands Museum ved Jens Winther besluttede sig for at udgrave tomten og fandt knogler fra flere individer og et mindre antal oldsager.
Samtidig med at Vejvæsenet ryddede den ene jættestue, skred regimentskirurg, distriktslæge Toft fra Rudkøbing til værket og udgravede den anden. Udgravningen gav et rigt resultat. Flintdolke, spydspidser, flintøkse og lerkar blev fundet og sendt til Nationalmuseet. Det mest opsigtvækkende fund var imidlertid knoglerne fra en halv snes mennesker der »sad med ryggen mod væggen og benene tværs over kammeret«.
Jættestuen er opført for 5.000 år siden og har dermed vist sig at være et modstandsdygtigt bygningsværk, men gennem det sidste århundrede har den alligevel haft brug for lidt hjælp.
Efter en henvendelse i 1928 fra Jens Winther blev en nedskredet dæksten bragt på plads og understøttet med jernbjælker.
I 1982 blev oldtidsmindet igen inspiceret og man fandt at jernbjælkerne var gennemtærede og ikke længere støttede op under dækstenen. »Der må regnes med nærliggende sammenstyrtningsrisiko og deraf følgende livsfare … HASTESAG« var konklusionen. Der gik imidlertid to år før skaderne var udbedret.
I 1999 var en ny restaurering nødvendig. En bæresten blev sikret, gulvet i jættestuens kammer og gang blev ryddet for jord og sten som var faldet ned fra højen, og tørmurene blev restaureret. I 1924 blev jættestuen tinglyst gennem aftale med gårdejer A. Brandt.
(Tekst & billeder fra: "Fortidsminder på Langeland", af Morten Gaustad)