Kildestene, Jan Axel Starup
Et værk til fornøjelse for patienter og besøgende på Rudkøbing Sygehus
Kildestene
- Kunstner: Jan Axel Starup
- Opført: 1991
Bemærkninger: Da ’Kildestene’ blev opført i det, der nu er Rådhushaven, hørte haven til Rudkøbing Sygehus.
Sygehusforeningen ved Rudkøbing Sygehus blev stiftet i 1973 og fra 1982 skænkede de hvert år en gave til sygehuset. I anledning af at det i 1991 var tiende gang, der skulle gives en gave, mente man, at gaven skulle være lidt større og derfor blev den langelandske kunstner Jan Axel Starup indbudt til at lave et værk. Værket kan stadig ses i Rådhushaven, som i dag er en kunst- og biodiversitetshave.
Jan Axel Starup
Jan Axel Starup har boet på Langeland siden 1969. Han har en undersøgende tilgang til sin egen kunstpraksis, hvor han bl.a. arbejder med maleri, tegning, grafik, videokunst og skulpturer. Starup sammenligner selv sin arbejdsform med en opdagelsesrejsendes i junglen, der uden at have garanti for et brugbart resultat, ufortrødent drives fremad af en indre kraft. Måske opnår han at erobrer indsigt – måske ikke. Væsentligt for arbejdsprocessen er det derfor, at kunstneren bruger tid på at afsøge sine randområder – at komme videre i sine værker ved hele tiden at overskride nye personlige grænser.
Du kan læse mere om Jan Axel Starups virke her.
Se også...
Et af Jan Axel Starups andre værker kan opleves i Tranekær. Dette værk kaldes Galakse.