©  Foto:

Krejbjerggaard Bed & Breakfast

Asger og Lis byder velkommen til gæsteværelset på "Krejbjerggaard" beliggende ude på landet i en naturskøn egn med mulighed for dejlige gåture og kun ca. 1,5 km til en god badestrand.

Gæsteværelset på Krejbjerggaard ligget i stueetagen på hovedhuset og har eget badeværelse.
Gården ligger ca. 15 km fra Rudkøbing og samme afstand til Bagenkop, så stedet er et godt udgangspunkt for at tage ud os se Langelands seværdigheder.

Godt nok er Krejbjerggaard en gård, men man må ikke forvente en masse dyr. Dyreholdet består p.t. af tre dværghøns, to udekatte og en grøn amazonpapegøje.

Morgenmaden serveres i gårdens spisestue, tidspunkt aftales aftenen forinden.

Det er også muligt at tilberede morgenmad (eller andre måltider) selv. "Turistkøkkenet" kan benyttes af gårdens gæster og køkkenet indeholder køleskab, komfur med ovn, elkedel og kaffemaskine. Her er også kopper, tallerkner og  andet køkkengrej.
Lis og Asger henviser også gerne til gode spisesteder i omegnen.


Vi er registreret BIKE FRIEND