©  Foto:

Kultur- og Naturrute på Langeland

Nu har du mulighed for at opleve to helt nye kultur- og naturruter på Langeland. 

Oplev alt det bedste i bil eller på cykel

Oplev nogle af Langelands bedste perler - de 12 kunsttårne, der udgør Danmarks længste udstilling, Skovsgaard Gods, Medicinhaverne, Dovns Klint, de vilde heste og meget andet på Kulturregions Fyns nye Kultur- og naturruterute.

Der er kun ca. 30 km fra det nordligste punkt på ruten i Lohals til Rudkøbing og ca. 30 km fra Rudkøbing til det sydligste punkt, Dovns Klint. De korte afstande gør, at man nemt kan lave sit eget program. Nogle steder, såsom Skovsgaards Gods, kan man blive flere dage. Og på Langelandsfortet kan man sagtens bruge en halv til en hel dag. Der er mange ting at se og opleve på Langeland. 

 Fynske fodspor en ny kultur og natur rute i bil eller på cykel


Ruten

Nord- og sydruten starter begge med Rudkøbing by, Langelands Museum og Hine Arena også kaldet for Hine Anlæg.

Ruten er en cykel- eller bilrute. Vi vil anbefale, at man sætter to til tre dage af. Har man kun én dag til rådighed, kan man vælge at besøge enten nord- eller sydruten. Man kan også selv sammensætte de punkter, som man gerne vil besøge fra nord- og syd ruten.

kort over kultur- og naturrute på Langeland

 

Nordruten er ca. 85 km.
Sydruten er ca. 75 km.
Vejledende tid 2-3 dage.