©  Foto:

Kunsttårn 7 - Hans Kjær - Forår

Hans Kjær bringer foråret ind i kunsttårn 7, med sit værk skabt af bemalet genbrugstræ.

 

Kunsttårn 7:

  • Kunstner: Hans Kjær
  • Kunstværk: "Forår"
  • Opført: 2021

 

Forår

Værket i mit kunsttårn er et af fire billeder, der viser mønstre. Jeg har kaldt værket "FORÅR" og det består af geometriske tegn der tilsammen danner et mønster. Farverne er hvide, sarte grønne og blå, der måske kan lede tankerne hen på naturens farver i det spæde forår. De 3 andre billeder, "SOMMER”, ”EFTERÅR” og ”VINTER" kan ses i mit atelier i Østergade.” – Hans Kjær

Langelands_Kunsttårne

Hans Kjær

Billedkunstner Hans Kjær er manden bag projektet med kunsttårnene.

Kjær arbejder fortrinsvis i træ, gerne træ, der har været brugt før og på den måde har en historie i sig. Han har generelt en forkærlighed for genbrugsmaterialer og fundne genstande, som ofte danner udgangspunkt for hans legende og uhøjtidelige værker.

Hans Kjær er født i 1943 i Osted ved Lejre og flyttede midt i 70`erne til Langeland. Som kunstner er han autodidakt.

Læs mere om Hans Kjær og se hvor du finder flere af hans værker

 

Langelands Kunsttårne - en unik måde at opleve kunst på

Danmarks længste kunstudstilling kan opleves i 12 tidligere transformatortårne på Langeland. Kunsttårnene giver beskueren en kunstnerisk oplevelse midt i den langelandske natur.
Fra Nord til Syd og Øst til Vest bevæger man sig rundt i et kulturlandskab, hvor man kan opleve kunsten i fred og ro.
Tårnene er åbne hele året rundt. Turen rundt vil altid byde på en ny oplevelse betinget af årstiderne og vejret.

Læs mere om de 12 kunsttårne på www.langeland.dk/oplevelser/kunsttarne

 

Langelands_Kunsttårne