Langeland Bibliotek
Uanset hvor i landet du kommer fra kan låne bøger, brætspil og film på biblioteket.
Der gemmer sig utallige oplevelser på biblioteket
På Langeland Bibliotek kan du gå på opdagelse i det hyggelige børnebibliotek, hvor der er legehjørne og plads til at slå sig ned, læse en bog eller bare være sammen.
I skoleferierne er der kreaværksted, og i efterårsferien står programmet på Børnekulturfestival med teater, workshops og andre begivenheder til børn og unge.
Her finder du også andre ting til indendørs hyggen, bøger, brætspil, film og musik.
Eller tag en slapper rundt omkring ved de mange, hyggelige læsekroge, hvor du bl.a. kan læse aktuelle magasiner og aviser, dykke ned i lokalhistoriske bøger eller benytte wifi’en.
Alle kan låne
Uanset hvor i landet du kommer fra, kan du låne på Langeland Bibliotek - og endda tage bøgerne med hjem, hvis du ikke blev færdig. Du skal meldes ind for at låne, f.eks. via vores hjemmeside. Husk dog at aflevere dem i god tid på dit lokale bibliotek, da der går et par dage inden Langeland Bibliotek modtager dem igen.
På Langeland Bibliotek tilbydes:
Book en bibliotekar, Kopi, scan og print, hjælp til opgaveskrivning, dagens aviser, netadgang og computere, og meget mere. Du kan komme ind på biblioteket i Rudkøbing hver dag året rundt fra kl. 7-21 mandag-torsdag, 7-18 fredag-søndag. På resten af øen kører bogbilen ugentligt, ligesom den sejler til Strynø hver 3. uge.
Når personalet ikke er til stede, kan du alligevel komme ind. Du skal blot scanne dit sundhedskort i kortlæseren til venstre for hoveddøren for at komme ind.
Udenlandske gæster kan hente et gæstekort i Novasol eller Besøgscenteret i Østergade 23.