©  Foto:

Nielsen og Wöldike – glaskunst

Nielsen og Wöldike fremstiller farvestrålende og organisk glaskunst og brugskunst i deres værksted i Tullebølle.

Brugskunst og unika i glas

Preben Nielsen og Mette Wöldike designer og producerer unik brugskunst og smykker i glas. Deres stil er enkel, farverig og fantasifuld. Inspirationen henter de i grafiske mønstre og med lag-på-lag og koldglasteknik skaber de nye mønstre, farver og strukturer.



Biografi

Mette og Preben har arbejdet med glasset i mere end 20 år og drev, før Nowhuset, butik på Valdemar Slot på Tåsinge.

De sidste 10 år har deres arbejdet være koncentreret om udvikling af deres glaskunst, samt butik og galleri, med skiftende kunstudstillinger,
i Nowhuset. De har i flere år holdt kurser, hvor glaskunstnere fra hele landet er kommet for at lære af deres tilgang til kvalitet og tekniske kunnen.

Besøg Nielsen og Wöldike

Ud over værksted driver parret også butik og galleri under navnet Nowhuset på adressen i Tullebølle. Læs mere om Nowhuset her