©  Foto:

Øfærgernes Podcast: Besøg på Strynø

Øfærgernes Podcast er udgivet af Færgesekretariatet. I dette afsnit tager de med færgen til Strynø for at gå på opdagelse i ø-samfundet.

Kom tæt på skipperen, skolelæren og købmanden

Øfærgernes Podcast er taget til Strynø. Allerede på overfarten taler de medchefskipperen Jonny, der har flere tips og tricks til, hvordan man gør sig populær blandt ø-boerne. Herefter møder de Lone, der underviser øens mindste klassetrin i det samme klasseværelse – og allerede nu ved, at der bliver trangt i klasseværelset til næste år, når flere nye elever dukker op. Også hos købmanden skal der udvides med en helt ny forretning – men stadig med plads til klaveret og Chopin-musik. Og fra sekretariatet på Strynø kæmper Lise fra Sammenslutningen af Danske Småøer mod nedskæringer på færgerne – og med mangel på boliger til både udlejning og salg på de danske småøer.

 

Lyt til Øfærgernes Podcast om Strynø her.