Siø-dyssen
Den oversvømmede stendysse er et enestående bevis på havvandsstigningen der skabte øhavet for 8.000 år siden
Som følge af de markante havvandsstigninger under Holocæn-transgressionen, der startede for omkring 8.000 år siden, blev dyssen gradvist oversvømmet, da havet trængte ind over de lavtliggende områder i Det Sydfynske Øhav.
Siø-dyssen er en del af et større arkæologiske og geologiske billede i Det Sydfynske Øhav, hvor adskillige submarine bopladser og monumenter vidner om et rigt liv ved kysten, før havniveauet steg.
Langhøjen ved Siø
I dag er Siø-dyssen det meste af tiden overskyllet med en halv meter vand, men ved lavvande er stenene delvist oven vande. En del af stenene i dyssen er gennem tiden blevet fjernet og blandt andet brugt, da der blev anlagt en dampskibsbro på Siø i 1916.
I Danmark byggede man en mængde langhøje i perioden 3800-3500 fvt., kort efter landbruget kom til landet. De var forløbere for stendysser og jættestuer, som blev bygget i senere perioder af den yngre stenalder. Langhøjene blev ofte bygget med en træpalisade i den østlige ende, og med et eller flere gravkamre bygget i træ.
Man ser ofte, at langhøjene blev bygget på markante steder i landskabet, hvilket også er tilfældet med langhøjen ved Siø. Da Langhøjen blev bygget, lå den på den sydligste spids af Siø, hvor den har været en tydelig markør i landskabet for alle, der har sejlet forbi øen. Alt jordfylden fra højen er skyllet bort af havet, og i dag står kun få af de store sten tilbage, som oprindeligt afgrænsede højen.