© Foto:
Vævestedet ved Gulstav - Væverske
Hos Vævestedet ved Gulstav produceres og sælges vævede tekstiler og tuftede tæpper i nordisk design. Herudover undervises der i vævning på skaftevæve
Klassisk væv og moderne tufting
Dorthe Højer Hansens drøm om eget væveværksted opstod i 2019, hvor Egedgården, på den sydlige spids af Langeland, kom til salg. I gårdens store stuer er der nemlig plads til mange væve, hvor der kan undervises i det gamle håndværk, men med nutidens farver og mønstre. I laden kan der tuftes vægophæng og gulvtæpper.
Hos Vævestedet ved Gulstav finder man klassisk brugskunst som vævede viskestykker og kimonoer, men Dorthe Højer Hansen ynder også at tufte farverige vægophæng eller hynder.
Følg med på Instagram, hvor nye hold annonceres.