©  Foto:

Vinterbadepunkt Bagenkop

Vinterbadebro og omklædningsfaciliteter i Bagenkop Havn på Sydlangeland

Fra vinterbadebroen i Bagenkop Havn kan du tage en frisk dukkert.
I den nye toiletbygning ved badebroen findes omklædningsrum.

Se Facebook for løbende arrangementer

Vinterbadepunkt

Bagenkop Havn er udvalgt til Friluftsrådets pilotprojekt med Vinterbadepunkter.
For at kunne hejse Vinterbadepunkt-flaget, er det et krav at der i løbet af vinteren bliver taget vandprøver med maksimalt 30 dages mellemrum og naturligvis at prøverne viser en høj vandkvalitet. Friluftsrådet vil i pilotfasen dog især have fokus på badesikkerheden.

8 gode vinterbaderåd

FØR DU GÅR I VANDET

  1. Tjek badeforhold og kend redningsudstyret
  2. Pas på is på trappe og bro
  3. Sænk kroppen roligt ned i vandet
  4. Bad aldrig alene

NÅR DU ER I VANDET

  1. Træk vejret roligt
  2. Hold øje med hinanden
  3. Hold dig tæt ved trappe eller bro
  4. Svøm aldrig under isen

Kilde: Rådet for Større Badesikkerhed