Surfspot: Bagenkop
Området nord for Bagenkop Havn på Sydlangeland er ideelt til både kite- og windsurfing.
SHORES Langeland afholder Little Big Air, en konkurrence for kitesurfere - hvor vindens kraft kombineres med bølgers dynamik for at skabe spektakulære hop og tricks.
Little Big Air afvikles den sidste weekend i oktober. Da vinden, og gerne massere af den, er en afgørende faktor for at Little Big Air konkurrencen kan udføres, vælges den eksakte dato og lokation når SHORES Langeland kender vindforholdene. Konkurrencen vil enten blive holdt på Bagenkop Strand, Hesselbjerg Strand eller Drejet ved Spodsbjerg.
Vil du deltage i konkurrencen finder du mere info om tilmelding på www.shores-langeland.com
Som publikum til Little Big Air vil du opleve en himmel fuld af farverige Drager/Kites når op til 30 kitesurfere går på vandet samtidigt.
Der er lagt op til en dag i vindens og bølgernes tegn, så tag hele familien med og bliv blæst igennem - og bagover - af de flotte hop og tricks. Hold dig opdateret på dag, og lokalitet på SHORES Langelands Facebook
Til Little Big Air konkurrere deltagerne om hvem der kan lave det højeste hop – nogle kommer 14 – 15 meter op i luften! Et imponerende syn når kitesurferen flyver op i luften og lander på havoverflade med sit board under sig.
Næste disciplin er at konkurrencen om det vildeste trick, her kan du nyde synet af en række imponerende tricks og manøvrer, der får pulsen til at stige og kitesurferens færdigheder til at skille sig ud også dagens vildeste styrt kåres!
Læs mere om tre fede surfspots der bruges til Little Big Air. Nederst finder du også et link til alle vores mange andre gode surfspots.
På Langeland har vi nemlig forholdene til at fede surf-oplevelser. Vi har kyststrækningen, vinden, overnatningsmuligheder og med maks. 5 km til den nærmeste kyst kan vi (næsten) altid finde de rette vindforhold.
Når sulten melder sig - eller du bare får lyst til noget varmt at drikke - byder Bagenkop på et rigt udvalg af caféer og spisesteder
Der er flere muligheder for overnatning i forbindelse med Little Big Air - du kan enten sove i telt på campingpladsen (500 meter fra stranden), leje et værelse på kroen (500 meter fra stranden) eller leje et sommerhus eller en ferielejlighed i området.