©  Foto:

Langeland rundt langs kysten

139 KM: Vandreturen rundt om øen er inddelt i 10 etaper. Den begynder i Spodsbjerg og gennem fire havnebyer.

En vandretur rundt om Langeland

139 KM: Du kan gå hele vejen rundt om Langeland. Turen er på 139 km. Den er delt den op i 10 etaper, den korteste er 10 km, den længste 19. Turen begynder i Spodsbjerg, du går med uret rundt om øen og passerer alle de fire havnebyer, Spodsbjerg, Bagenkop, Rudkøbing og Lohals.

Skilte/ingen skilte:

På nogle strækninger vandrer du på Øhavsstien, den 220 km lange vandresti rundt om Det Sydfynske Øhav. Her står skilte, som viser vej. Men resten af turen er ikke skiltet, så kig på de kort og tekster, vi har lavet (download og print dem evt.) og hold dig tæt på kysten. Du kan også downloade etaperne som GPX-filer, hvis du kender og bruger det format.

Farbarhed og sværhedsgrad

Farbarheden afhænger af vandstanden, og hvis du ikke kan gå i vandkanten eller ad en alternativ rute, som kortene anviser, så gå tilbage langs stranden og find selv en markvej eller asfaltvej, som du kan følge tilbage til kysten.
Vi har givet vandreturen karakteren “nem”, men det er ikke ensbetydende med, at den er sikker og overkommelig for netop dig. Hvis du er dårligt gående, anbefaler vi, at du ikke kaster dig ud i den.

Turen er skabt af

I efteråret, vinteren og foråret 2017-2018 vandrede, Jesper Ansbæk og Jette Purup, fra Langelands Sti-venner Langeland Rundt langs kysten. Jesper fotograferede, Jette noterede, og resultatet blev en fodtur hele vejen rundt om Langeland og en bog om ruten. Du kan finde flere vandreture skabt af Sti-vennerne her. 

 

De ti etaper

 

Downlod ruten

Du kan downloade kort/turbeskrivelser længere ned på siden.

Du kan downloade GPX filer til etaperne her http://www.villatrolle.dk/om-byen-og-oeen/oeen-rundt-til-fods

Ønsker du at købe bogen kan du gøre det her