To stivenner anbefaler: Seks grønne gåture

Foto: Mette Johnsen

Få stivennernes tips til seks dejlige vandreture i Langelands skove

Sti-vennerne går ture langs kysten

Foto:Gitte Kjeldal

Langelands Sti-venner - stor succes med vandreture

Foreningen Langelands Sti-venner arrangerer med stor succes vandreture rundt omkring på øen – langs kyst og klinter, mellem hatbakker, i by og på land.

To medlemmer af foreningen Langelands Sti-venner, Jesper Ansbæk og Jette Purup, anbefaler her deres yndlingsskovture.

De er forfattere til bogen ”En fodtur Langeland rundt langs kysten”, så de fleste af forslagene bringer dig også et smut ud på stranden til bølgernes klukken…

Seks grønne gåture i Langelands skove

Turene tager afsæt i tre lokaliteter – Sydlangeland, Rudkøbing og Nordlangeland – med forslag til en kort og en lidt længere tur hvert af stederne.
 

Liste
Kort
Foto: Leif Christensen
01

1,1 km - Lunden

Et net af fint afmærkede stier fører rundt i den lille, frodige skov Lunden. Her vokser bøg og eg side om side med hassel, tjørn, navr og mange andre træer og buske. Og alle står de på spring…

02

8 km - Langelandsfort, en frodig lund og Kelds Nor Fyr

En forårsskovtur til Lunden kan snildt kombineres med et besøg på Koldkrigsmuseum Langelandsfort, et møde med tjekkiske pindsvin og et kig – dog kun udefra – på det markante Kelds Nor Fyr.

Turen begynder ved Langelandsfort og går ad små, asfalterede veje til kysten.

03

2,3 km - Fredskoven, bl.a. Vejlen Hjertesti

Hjertestien følger kanten af Rudkøbing Fredskov, og du kan sagtens tage en afstikker med din madpakke ind i Fredskoven, hvor du også finder en nyetableret hundeskov.

04

7 km - Hjertestien, Øhavsstien og to smukke bøgeskove

Fra Engdraget i Rudkøbing følger du Hjertestien langs fine kolonihaver. Ved plejehjemmet Danahus sætter du kurs mod vest og lander via Voldstien og Strandbakken på Øhavsstien, som ad Kragholmvej snirkler dig frem til skoven Horsehave.

05

3,3 km - Vestre Stigtehave

Løvtræer stortrives i Vestre Stigtehave. De ældste er over 250 år gamle, og de fineste af bøgetræerne leverer bog (frø) til opfostring af nye træer. Skoven emmer af højtid, glæde, lys og ro.

06

12 km - Rundt om nordspidsen og på tværs

Turen rundt om øens nordligste punkt er en af Jette og Jespers favorit-distancer: To fyranlæg, en gammel sommerhuskoloni og Danmarks flotteste bøgeskov er blandt attraktionerne.

Med start i Lohals går turen ad stranden forbi et skovbryn med over 200 år gamle krøllede og knortede løvtræer.

Pas på naturen

Husk at tag hensyn når du bevæger dig i naturen: 

  • Hold din hund i snor, når du er ude i naturen
  • I foråret vrimler det med dyr, og det er især fugle, der ruger på jorden, der er i risiko for at blive forstyrret. Du kan derfor være med til at passe på de ynglende fugle ved at færdes i naturen med omtanke.


Læs DN's 10 ting du kan gøre for at være en god gæst i naturen