Den Langelandske Natur

Langeland er en ø, og det gør landskabet særligt på flere måder. Med 152 km kyststrækning er Langeland nemlig begunstiget af mange og afvekslende kystlandskaber.

Langeland er som en miniatureudgave af Danmark, her er det hele og afstandene mellem de særlige landskaber er korte. En vejstrækning kan opleves på en måde i én retning og helt anderledes, når man kører tilbage, fordi enkeltdelene, deres samspil og orientering er afgørende for oplevelsen af landskabet.

Hele Langelands østkyst mod Langelandsbælt og øens nordvestvendte kyst mod Langelandssund er udligningskyster. Her har bølger og strøm gennem århundreder flyttet sandet og udlignet kystlinjens form, så den i dag fremtræder næsten retlinet.

På vestkysten veksler smalle strande med høje eller lave klintstrækninger og lavtliggende områder med bugter og vige, der er afsnøret fra havet af lave strandvolde eller diger.

Folkemelodien "I skovens dybe stille ro" er skrevet på Langeland med tekst af Fritz Andersen og betragtes i folkemunde som "Langelands nationalmelodi". 

Den dybe stille ro er lige hvad du finder i de Langelandske skove. Skoven varrierer fra store kystnære bøgeskov til mindre blandede skove som ligger som øer i landskabet. 

Noget  helt særligt for Langeland er hatbakkerne, som er lette at genkende på deres form, da de er helt runde og ligger som en bunke jord der er tippet af en trailer. 

Langeland har ca 1000 hatbakker, der ses overalt i landskabet undtagen i Stoense sogn og på Ristinge Halvø. Hovedparten er mellem 10 og 20 m høje, men flere er over 30 meter. Den 38 meter høje Hesselbanke vest for Tranekær og Fakkebjerg (37 meter) på Sydlangeland er begge gode udsigtspunkter, mens øens højeste, Støvlebjerg på 47 meter ved Tryggelev er skovklædt (ligger på privat jord).

Langeland rummer en række hovedgårde – Broløkke, Egeløkke, Fårevejle, Hjortholm, Møllegård, Nedergård, Skovsgård, Steensgård, Søvertorp, Tranekær og Vestergård.

Alle har de gennem historisk tid sat deres præg på deres omliggende landskaber. Især hovedgårdslandskabernes store skala og enkle karakter adskiller dem fra Langelands mindre - og mere sammensatte - landbrugslandskaber.