Kunsttårne
Danmarks Længste Kunstudstilling - en helt unik måde at opleve kunst på
I Danmarks Længste Kunstudstilling, fordelt på 12 forskellige tårne, kan du gå på opdagelse i kunstens mange facetter og se, hvordan forskellige kunstnere tager udfordringen op, når ”galleriet” måler 1,5m x 1,5m og med 8 m til loftet!
Uanset hvilken årstid du kommer på, kan tårnene besøges, da de er åbne hele året. Vi vil faktisk opfordre til at man besøger dem på forskellige årstider, da der er stor forskel på oplevelsen på en sommerdag og en dag i efteråret eller vinteren.
Kulturarv og samarbejde
På grund af en god idé fra en lokal kunstner (Hans Kjær) og et fantastisk samarbejde mellem kunstnere og Langelands Elforsyning, er det for tiende år i træk muligt at besøge de gamle transformertårne. I begyndelsen af maj måned, kommer der hvert år nye kunstudstillinger i 4 af de tolv tårne. Tårnene gennemgår i forbindelse med udskiftningerne nødvendig vedligeholdelse, således at de forskellige typer af transformatortårne også bliver bevaret for eftertiden og som en del af den langelandske kulturarv.
De Langelandske Kunsttårne
Kunsttårn 1 - Steffan Herrik
I kunsttårn 1 udstiller Steffan Herrik værket med titlen ”Korsfæstet natur” - et relief af træ, jern og ben.
Kunsttårn 2 - Ann-Kerstina Nielsen - Deep Under Part I
I kunsttårn 2 bliver du taget med ned i dybet i et værk af Ann-Kerstina Nielsen
Kunsttårn 3 - Frank Fenriz - Klodshans på nye eventyr
Frank Fenriz, der tidligere har boet på Langeland, hører til blandt de første, der tog ny teknologi til sig som kunstnerisk virkemiddel.
Kunsttårn 4 - Jørgen Chang & Susanne Eriksen
Værket “Det tror vi på” af Jørgen Chang og Susanne Eriksen gemmer sig i kunsttårn 4 ved Korsebølle.
Kunsttårn 5 - Annette Jersild - Vinterhi
Annette Jersild er tekstilkunstner og har udsmykket kunsttårn 5 ved Tullebølle.
Kunsttårn 6 - Silje Bruun - Familie
Kunsttårn 6 gemmer på et værk af Silje Bruun Hansen med navnet "Familie"
Kunsttårn 7 - Hans Kjær - Forår
Hans Kjær bringer foråret ind i kunsttårn 7, med sit værk skabt af bemalet genbrugstræ.
Kunsttårn 8 - Søren West - Force Majeure
For billedhugger Søren West er det altafgørende, at hans skulpturer arbejder sammen med omgivelserne.
Kunsttårn 9 - Lars Calmar - Elsket
Lars Calmar præsenterer i kunsttårn 9 en elskelig (hvem ved?) mandsling med kæmpestort hoved og lyst kasserolle-pagehår
Kunsttårn 10 - Britt Smelvær - Havet giver - Havet tager
Dette tårn gør opmærksom på fiskerierhvervet og det at leve tæt på havet.
Kunsttårn 11 - Jytte Sølvbjerg - Tænkepause
I kunsttårn 11 kan du besøge verdens (nok) mindste café. Billedekunstner Jytte Sølvbjerg inviter indenfor du skal dog selv medbringe kaffen
Kunsttårn 12 - Bo Holten, Knud Pedersen og Henriette Lorentz
I kunsttårn 12 finder du et tværmedialt værk skabt af tre kunstnere - en hyldest af H. C. Ørsteds opfindelse af elektromagnetismen